SKITUR 2024/2025 - Magasin - Side 15
FJELDSKI
Duedahl-finten ser nemmere ud end den er, skal jeg hilse
at side. Rolf følger op med en anekdote, imens jeg lettere
akavet forsøger at få mine hofteløft til at se bare nogenlunde elegante ud: “Allerede i 1985 havde jeg møde med
den skovansvarlige, om vi ikke bare kunne fjerne hegnene
og lade dyrene gå frit, men her knap fire årtier senere er
det stadig ikke sket. For os skiløbere vil det være fedt uden
hegn, men det er ikke så hensigtsmæssigt for folk, der er
bange for at møde dyrene ansigt til ansigt”, fortæller han,
og noget tyder på, at jeg ligeså godt kan vende mig til manøvren.
Når skiløb er hverdag, og hver dag er skiløb
Videre mod Femmøller i nord ringer Rolfs telefon med
den klassiske høje ringetone, som kun en dumbphone
(ikke smartphone, red.) kan afgive. Det er datteren Julie
Duedahl, tidligere World Cup og VM-atlet i telemark,
som står sammen med den lokale efterskole på vej ud på
ski, og lige skal høre hvor forholdene er bedst. Med den
største naturlighed forklarer Rolf tingenes tilstand på det
danske fjeld. Mere som var det en tilfældig arbejdsdag i
sneen midt i en lang sæson, snarere end en unik mulighed
for at komme på ski i Danmark.
Kort før Femmøller forlader vi sporene og drejer stik øst
for at bestige en mindre bjergside – det danske Hardangervidda bliver jeg belært. Og det smager nu for alvor af
norsk fjeld, da vi lader vores fjeldski klatre op gennem den
brede slugt mod et åbent plateau på toppen. Den omkransende tåge understøtter følelsen af, at vi to skiløbere
er de eneste i miles omkreds, og at vi måske slet ikke befinder os i Danmark.
Som en hver fast topturstradition gør vi hvil på toppen af
plateauet. “Her har du Mols Bjerges flotteste udsigt ud
over havet og Ebeltoft vig”, fortæller Rolf overbevisende,
mens skistaven peger direkte ud i en hvid mur af tåge. Jeg
kan ikke andet end at tro ham, og mens jeg mentalt prøver
15
