SKITUR 2024/2025 - Magasin - Side 16
FJELDSKI
at forestille mig hvor smukt her ville være en klar solskinsdag, ringer Rolfs telefon igen: “Ja, jeg er lige ude på ski. Ja
ja, det er fint, hej”. Det var Rolfs kone, der skulle koordinere pasning af husets brændefyr hjemme på Helgenæs.
Hele Rolfs ageren og den ligefrem måde at besvare sine
telefonkald på giver kraftige associationer til at være afsted med en lokal bjergguide i Alperne eller på fjeldene.
Hvor det er det mest naturlige, at her står man bare på ski
som en del af dagligdagen.
Over stok og sten
Skumringen begynder at lure i det fjerne her et par timer ud på eftermiddagen, så den sidste del af dagens tur
går i lettere rask tempo i fantastisk terræn med masser af
højdemeter op og ned, forbi Mols Bjerges Besøgscenter,
gennem skove i optrukne spor og over åbne danske fjeldvidder mellem græssende køer og heste. Selv om jeg med
mine +30 år på ski synes at have prøvet det meste, må jeg
indrømme, at jeg ikke blot kan læne mig behageligt tilbage, når jeg guides rundt af Rolf, der med en uovertruffen elegance står let ned over selv de mest tekniske stejle
passager med sten og rødder. Jeg føler mig på samme tid
både inspireret, men også beæret over at følge efter over
70 års skierfaring.
Før vi ved af det, står vi efter den sidste nedkørsel foran
dagens sidste elektriske hegn, der adskiller os fra hovedvejen, som skal lede os tilbage til p-pladsen i Agri, hvor
min skidag startede seks timer tidligere. For sidste gang
i dag får jeg bevist, at min Duedahl-finte stadig ikke helt
sidder i skabet, før vi sammen stager de sidste par hundrede meter retur til vores biler. Det er ved at blive
godt mørkt nu. Rolf og jeg takker af for i dag, og foran
venter atter fire timer hjem i bil – et eventyr er slut,
og det er hele køreturen værd.
16
