SKITUR 2024/2025 - Magasin - Side 32
SKITOURING
på toppen tre gange mere end gennemsnittet de seneste
10 år. På større områder er isen smeltet helt væk, hvilket aldrig nogensinde er set før. Derfor åbner gletcheren
først for ski i november måned og slutter i maj. Her vil
det så tilgengældt være muligt at boltre sig på to relativt
store loops med langrend spor. Når vejrguderne vil, er det
derfor stadig muligt at stå på f.eks. langrend på toppen,
og med lidt god vilje, kan det også blive til nogle gode ture
på touring skiene.
En af de ældste beværtninger i Les Diablerets; Auberge de la
poste. Der kan både nydes frokost og aftensmad eller blot et
glas vin i solen sammen med de lokale fra byen.
Dengang, i dag og for altid
Vi afslutter turen på Auberge de la poste, den gamle
postkro i byen. Det lavloftede lokale med den dæmpede
belysning og de gamle træmøbler med udskæringer i ryggen ligner sig selv og vækker minder fra mine tidligere
stunder her med lokal rødvin og kød stegt direkte ved små
bordgrills efter lange skidage. Om det er min mavefornemmelse eller bare min nysgerrighed, der efter lang tids
tilløb, får mig til at stille spørgsmålet, om kroen stadig er
blevet i familien Pichards hænder, ved jeg ikke. Da vi skal
betale regningen, får jeg svar fra tjeneren. Sønnen har
overtaget efter Madam Pichard, som var en karakterfuld
dame, der dengang styrede kroens gæster med fast hånd,
men altid havde tid til et glas rødvin med stamgæsterne.
Hun kommer stadig forbi kroen, så alt er også her, som
det plejer.
De gamle træchaleter der er gennemgående i
byen med det store bjergmassiv i baggrunden.
Konklusionen er klar. Tiden er næsten stået stille i Les
Diablerets. Byen består fortsat autentisk med indbegrebet af uspoleret alpekultur og med udsigt til det enorme
gletsjerfyldte bjergmassiv. Og da jeg kigger ud ad vinduet
fra det lille gulgrønne tog på vej hjem, ved jeg, at djævlene
atter har fristet mig. Jeg må tilbage meget snart igen.
Et typisk lokalt frokostmåltid i Les Diablerets;
croûte au fromage et jambon.
32
