SKITUR 2024/2025 - Magasin - Side 60
FJELDSKI
olde fusser? Nej tak. Netop har vi svunget
elbilen ind på en p-plads, og smartphonen
hives op af lommen. En app åbnes for
at fjerntænde elvarmen i den fjeldhytte, vi ankommer til om cirka en times tid. Vi er på vej fra
Stavanger ind i de norske fjelde mod øst mod Gravassryggen tæt ved Sirdalen, hvor min gamle studiekammerats svigerfamilie har en skihytte – og den skal selvfølgelig
være opvarmet, til vi ankommer.
K
Min kammerat Casper mødte sin kone Tonje i København
år tilbage, de fik et barn og har nu rykket teltpælene mod
nord til Stavanger, hvor Tonje kommer fra, og hendes
forældre og søster stadig er bosat. Og som enhver norsk
familie med respekt for sig selv, har de selvfølgelig en hytte til fjelds. Ikke sådan en turisthytte i et resort lige ved
pisten. Nej, en rigtig hytte ude i fjeldet, som getaway til
nytår, i weekender og over påsken.
Efter 13 års venskab har Casper og undertegnede faktisk
aldrig stået på ski sammen, selvom vi både studerede og
boede sammen, og jeg flittigt stak til sneen ved hver tænkelig lejlighed. Heldigvis for os er han nu blevet halvnorsk,
så det er med barnagtig glæde at spændingen stiger i takt
med at Stavangers forårsgrønne græsenge udskiftes med
fjeld og meterhøje snedriver, der udgør rammen for de
næste tre dages guttetur på fjeldski. Med i selskabet har
vi svigerfar Bjørn Jone, der kender fjeldet som sin egen
bukselomme, og som altså også kan sørge for forvarmet
hytte direkte fra sin telefon.
“Før i tiden gik det fint på fjeldski, men efter de nye veje
og hytter er kommet til går snesko bedre”, fortæller Bjørn
Jone med reference til de nybyggede hytter og tilhørende veje, der skal krydses på det første stykke af skråningen
mod deres hytte, der er en af de ældste på fjeldet, og som
stadig ligger for sig selv. Oprindeligt bygget i 1960’erne
og har været i familien siden 1990’erne. Grundejeren af
fjeldsiden har efterfølgende solgt flere grunde fra, så der er
kommet mange hytter til de seneste 15 år. Ejeren har dog
givet lovning på, at det ikke vil ske tæt på de ældste hytter.
Fra whisky til rødvin
Cirka fem kilometer før Sirdal skicenter drejer vi af i toppen af passet og triller langsomt ind af en snefyldt vej på
Gravassryggen. Et par hundrede meter inde gør vi holdt
på en interimistisk parkeringsplads, og det er dermed det
sidste, vi skal se til bilen de næste to døgn. Den store sø
Gravatnet ligger majestætisk for bunden af fjeldsiden, og
cirka ti minutter til fods eller på ski mod netop denne sø er
familiehytten placeret.
I takt med at vi trasker vores snesko nedover fjeldet, fristes
jeg til at spørge, om vi så skal forvente mange skiløbere til
fjelds. “Det er mest whiskyhytter heroppe”, belærer Bjørn
Jone os om og fortsætter: “Folk kommer ikke ud på ski, de
bliver hellere inde for at drikke. Whisky var smart i gamle
dage, da man jo skulle slæbe alt ned til hytten og derfra
kunne maksimere promillen ift. vægt. De nye hytter er væsentlig tættere på vejen og ofte med egen parkering, så i
dag er det mere rødvin i store mængder folk medbringer”.
Udstyret med snesko, store turrygsække samt vores
fjeldski og stave i hånden kan vi have alt tøj og forplejning
med til vores kommende weekendophold i én omgang.
Selvom vi er taget til fjelds med alt andet end årgangsvin i
fokus, beskriver Bjørn Jones ord – og app på telefonen meget godt en voksende trend, der til dels også ses på det
60
