SKITUR 2024/2025 - Magasin - Side 74
LANGREND
RAMSAU
AM DACHSTEIN
Måske den bedste langrendsdestination i Alperne.
Tekst JAKOB GISHLER
Billeder JAKOB GHISLER OG PETER BURGSTALLER
G
ennem årene er jeg utallige gange blevet spurgt
af både passionerede langrendsløbere og journalister fra aviser og skimagasiner: “Hvad er
det bedste langrendsområde, hvis du ikke vil til Norge eller Sverige?” Efter mange års søgen er mit klare svar nu:
Ramsau am Dachstein i Østrig.
Jeg besøgte Ramsau første gang på en træningslejr i efterårsferien som ung og ambitiøs langrendsløber. Vi trænede på gletsjeren i 2.800 meters højde sammen med
landshold fra hele verden. Det var en enorm oplevelse at
løbe side om side med legender som Vegard Ulvang, Bjørn
Dæhlie og Vladimir Smirnov. Senere har jeg konkurreret
her i 1990’erne – blandt andet til Lowlanders, som er et
VM for lande uden sne.
Det var dog først for et par år siden på anbefaling af Jonas
Thor Olsen, tidligere dansk OL-deltager i langrend, at jeg
tog til Ramsau igen. Han boede og trænede her i flere år,
og hans anbefaling skuffede bestemt ikke.
Min bror og jeg skulle finde et område, hvor vi kunne undervise en gruppe veltrænede motionister, som ønskede
at forbedre deres teknik og tider til langløb som Vasaloppet og Marcialonga. Men det skulle også være et område,
hvor der er adgang til luksus og et behageligt klima i en
forlænget weekend i januar.
Det er kombinationen af et meget varieret løjpenet, sublim løjpepræparering, varierede overnatningstilbud, nem
transport og mange andre interessante aktiviteter, der gør
Ramsau til min personlige favorit.
74