SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 12
FJELDSKI
a vi træder ud af toget på stationen i Finse,
opdager vi, at der er nordmænd, der står på
ski i april måned. Vi var ellers kommet godt
og grundigt i tvivl dagen før, hvor vi kørte
gennem danskerkenderen Geilo i regionen Buskerod i det
sydlige Norge, for at finde vej til vores hotel de næste fire
nætter – det legendariske Dr. Holms Hotel kendt fra Far
til Fire i sneen og bemærkningen “Mit navn er Dan - som
i sådan”. Ingen mennesker med ski under armen var at
spotte, og det eneste tegn på, at sæsonen ikke helt er lukket ned, er pisterne som snoede sig som hvide tunger ned
gennem de grønbrune træer til byen. Min rejsepartner har
aldrig været i Geilo, og jeg har trådt mine barneskistøvler
her – både alpin og langrend, og er nysgerrig efter at udforske området med voksne skistøvler.
D
Vi har derfor g jort vores forarbejde og kigget på fjeldene
omkring Geilo og især nationalparken Hardangervidda,
Hardangerjøkulen og Finse, som er Norges højeste togstation i 1.222,2 meters højde over havet, og hvor det ikke
er muligt at køre til i hverken bil eller bus. Bergensbanen,
der strækker sig fra Oslo til Bergen, går direkte til Finse
fra Geilo, så efter en hurtig beslutning får vi booket billetter på nettet til toget morgenen efter og dermed turens
første mål. En tur på cirka 45 min gennem et overflødighorn af smukke naturlandskaber, lige fra uendelige hvide massiver af norske fjelde til is-frosne søer, der nogle
steder på grund af årstiden er omkranset af den klareste
turkisblå optøet is, der, som små øer, lyser op i det hvide
landskab.
lige muligheder for oplevelser i fjeldet. På den ene side op
mod breen Hardangerjøkulen og på den anden side mod
Hallingskarvet Nationalpark. Vi står på perronen og orienterer os sammen med en række andre skiløbere, nogle med
teltoppakning på ryggen, andre med pulk, og et hold, der
ser ud til at skulle på alpin skitouring for at jagte noget forårspudder. Her er i det hele taget et fantastisk leben, der
emmer af forventningsfulde skiløbere, der hver gør sig klar
til sit, mens de flittigt peger op mod fjeldet og udveksler
ord med sidemanden. Med vores nyindkøbte fjeldski – de
gamle vi havde, måtte vi erkende var for smalle til de nedkørsler, der også er en del af at være i off-piste på fjeldski
– sætter vi retning mod nordøst i håb om, at på denne sydside må solens stråler have fået fat i det hårde underlag fra
nattens frostgrader og gøre det mere nemmere at gå opad.
Fra vores tur til Myrkdalen forrige år lærte vi, at der er en
god grund til, at nordmændene i foråret først kommer ud
hen på den sene formiddag og altid starter på sydsiderne.
Fantastiske Finse
Vi er landet i en boble af massiver, der omkranser den
store frosne sø Finse Vattnet placeret i midten. Uanset
hvor blikket falder, kan vi spotte ruter ud og op i uende12
