SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 16
FJELDSKI
om opmærksomheden. Den sødlige og lokkende duft fra
de nybagte vafler rammer vores næser, og vi når lige at
udveksle et par ord om, at morgenmaden i den her stue
godt kan trække ud i flere timer.
I høj sol, god sigtbarhed og med håndslag på at vi skal sætte tænderne i en vaffel, når vi kommer retur, bevæger vi
os ud over søen med kurs mod søens modsatte ende, hvor
vi kan se at terrænet bliver væsentligt stejlere. Her ligger
også DNT hytten, Krækkja, hvor det er muligt at overnatte. Vores mål er at kommer over den lille top bag hytten
og se, hvad der viser sig på den anden side af fjeldet.
pakke på toppen, men bliver enige om at vende spidserne
tilbage mod Fagerheim.
Solen har fået fat nu, og vi bliver beriget med fløjsblød sne.
Vores sving i løs hæl lægger sig som det fineste mønster
nedad hældningen, som opleves stejl på de relativ smalle
ski. Vi tager en omvej rundt om det lille bjerg, for at krydse
en bro hvor smeltevandet sirligt løber under. Vi er bare
i skiundertrøje, da eftermiddagssolen har g jort det for
varmt til mere beklædning, og små svedperler pibler frem
på vores solcremebelagte ansigter.
Med trætte ben liggende på borde-bænke sættet tilbage
på Fagerheims terrasse får vi serveret de nylavede og velduftende vafler med syltetøj af nogle udefinerbare røde
bær, mens vi helt koncentreret følger med i et par børnefamiliers klargøring til en sen eftermiddagstur på langrendsski. Pulkene bliver pakket og børnene får en efter en
ski på, mens de fordriver ventetiden med at demonstrere
deres evner på ski på en lille snebunke. Det hele foregår
afslappet, kun som nordmændene kan det.
Mens solen stråler ned på os og fire kilometer i en lige
flad linje hen over søen, er vi nået til DNT-hytten og er
på vej videre op ad. Fjeldet foran os åbner sig mere og
mere op, og vi kan nu se bagsiden af Hardangerjøkulen,
som er breen tæt ved Finse, vi dagen forinden havde gået
op mod dog på modsatte side. Det er fuldstændigt som at
være i måneland, hvor det hvide terræn føles uendeligt, og
alligevel hænger sammen. Vi diskuterer fristelsen om at
fortsætte mod breen over vores hjemmeg jorte frokost-
16
