SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 24
INSPIRATION
XPLORE
FJELDSKIBINDING
Siden bindingens introduktion i 1985 har NNN-bindingerne
været dominerende til langrendsski og i en mere robust variant til fjeldski. I sagens natur går der ofte mange år mellem
nye bindingsteknologier, da det kræver tid før skiløbere får
udskiftet sit gamle udstyr til den nye teknologi, og det nye
system bliver så udbredt, at bindingsteknologien betegnes
som universal.
Nu knap fire årtier senere er Rottefella på banen med en ny
type binding til fjeldski kaldet Xplore. Rent lavpraktisk fungerer systemet sådan, at din fjeldskistøvle har to pins på siden af
skospidsen, som du træder ned i bindingens arme, som så låser pins’ne fast i to huller. Bindingen løsnes ved et tryk foran.
Madshus Panorama M68 fjeldski
med Rottefella Xplore binding inkl. leash
REDAKTIONENS DOM
Systemet giver et markant anderledes rotationspunkt sammenlignet med NNN-systemet, hvor du sidder låst under
forfoden og roterer. I Xplore systemet får du en mere naturlig rotation i din bevægelse frem og mere frihed i form af
længere rotation, der mest kan sammenlignes med samme
rotationsfølelse på en tech-touring binding til alpin eller en
telemarkbinding, blot i letvægtsudgave
Bliver Xplore fremtiden?
NEJ
Ikke på tværs af hobbyløberne på fjeldet. Xplore er et dyrere og mere komplekst system end
det traditionelle NNN-system, der for de fleste turistskiløbere stadig fungerer upåklageligt
til at opfylde en god turoplevelse. Dog vil vi
nok se en langsom udbredelse blandt passionerede og kvalitetsbevidste fjeldskiløbere i takt
med, at deres ældre udstyr står til udskiftning.
I Xplore systemet har du desuden mulighed for at skifte en
klods foran tåspidsen, alt efter hvor hård “modstand” du vil
have, når du skubber fra og roterer frem. Har du planer om at
stå meget hårdt terræn samt ned ad fjelde, bør du vælge den
hårde variant, og i den anden ende af skalaen kan du vælge
helt at fjerne klodsen og dermed modstand. Planlægger du at
stå meget nedad, anbefales det desuden at montere en leash
- en sikringssnor - så skiene ikke forsvinder, hvis du klikker ud.
24