SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 34
LANGREND
Hvis man nu er ivrig skiløber, men overvejer at kaste sig over cyklen i bjergene, f.eks. i Lenzerheide,
hvad er så dine bedste råd?
Kast dig ud i det. Ligesom skiløb, kan cyklen i sommermånederne rigtig meget af det samme. Det handler
om det fysiske, teknik, balance, koordination og gå
på mod. Der er mange forskellige ned- og opkørsler
i Bike Kingdom, som cykelområdet omkring Lenzerheide kaldes, til alle typer af sværhedsgrader. Så sæt
dig godt ind i deres trail-map og læg en god plan for
de dage, du er der.
For at få en masse god træning blander jeg brug af
liftsystemet med selv at selv cykle op ad grusvejene.
Bike Kingdom er et stort areal, og der er virkelig mange muligheder for at komme rundt og se forskelligt.
Hvis jeg skulle afsted, ville jeg bo i selve Lenzerheide,
som er en hyggelig by, hvor du lige er, hvor det sker.
Derudover er der også en smuk sø, hvor man kan tage
sig en dukkert. Deres app Bike Kingdom er et must at
downloade, hvis man skal afsted, der er alle opdateringer, trail-kort, liftkort, webcams, forslag til ture du kan
downloade, mm.
Og her til sidst – hvordan ser de næste år ud for
Malene på henholdsvis cyklen og skiene?
2026 vil forsætte i samme spor som i 2025, med en
stor blanding af alt det sport og udendørsliv jeg elsker.
Jeg vil forsætte med at udfordre mig selv og planlægge en masse fede ture og konkurrencer. Hvad der skal
ske efterfølgende, det ved jeg ikke. Og jeg er ret vild
med, at jeg ikke ved det. Der betyder jo, at alt kan ske.
Med Pippis mantra: Det har jeg aldrig prøvet før, så
det klarer jeg helt sikkert.
34