SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 42
SKITOURING
P L A N L ÆG N I N G E N
ANDREAS
SCHUBERT
Alder: 29 / Rolle i projektet: FOTOGRAF
Idéen til filmen har egentlig ligget i mit baghoved i mange
år. Både Mikkel og jeg har en mangeårig baggrund som
skiinstruktører, og har arbejdet og boet i bjergene i sammenlagt 14 vintersæsoner. Derfor gav det mening, da jeg
så min gode ven Victor Niewald starte sit eget offpiste
guidefirma forrige sommer i Østrig.
Et ’winter raum’ er et minimalistisk rum i en lukket sommerhytte i bjergene med eneste formål at beskytte for
vind og vejr – alt andet må du selv sørge for. Den konkrete idé til at skulle overnatte oppe på bjerget i netop sådan
et rum kommer måske af en slags eventyrlyst. Jeg tror, at
både Mikkel og jeg har en trang til at opleve noget, som
de færreste får lov til eller overhovedet overvejer at gøre
- følelsen af at være i og omgivet af naturen hele tiden,
fra første skridt ud af hytten til vi går i seng helt smadret
om aftenen. Derudover giver hytten også adgang til bjerge, som man ellers ikke ville kunne nå på en dagstur, og vi
oplevede derfor meget unikt skiløb.
En ubekendt faktor, som vi var meget spændte på, da vi
drog afsted om morgenen, var hvorvidt der overhovedet
var plads til os i hytten. I Østrig er alle ’winter raum’ åbne
for offentligheden, og det er først til mølle princippet.
Et generelt mål vi har, når vi laver film er, at vi gerne vil
inspirere seerne til at tage ud i naturen og opleve den på
egen krop. Det er naturligvis også vores mål med den her
film. I filmverdenen må vi godt overdrive lidt, og sådan en
her tur kan godt virke overvældende for nogle. Men du
kan sagtens få unikke naturoplevelser på ski uden at skulle
overnatte flere døgn i bjergene.
Du skal ikke tro, at der er en smart bagvej med lift eller bil
op til hytten. Den tur du ser Victor, Tilde og Anton gå op
i filmen, er den samme, som vi gik op med alt vores udstyr
-herunder alt kamera udstyr.
Der er altid en usikkerhed indblandet, når vi laver film på
den her måde. Vejret, sneforhold, lavinefare, og kan udstyret holde til det, kan vi holde til det, har vi pakket nok
mad og gas? Vi henter ikke lige det ekstra kamerabatteri,
vi glemte, når vi først er på toppen. Tingene bliver ikke
altid, som vi regner med, men på den her tur overgik virkeligheden forventningerne.
At lave film i alpint terræn kræver en del logistik, og
du skal være forberedt på lidt af hvert. I vores tilfælde, da vi skulle op til hytten den første dag, gik vi op i
en snestorm. Vi går altid op med lidt ambivalente følelser i den slags vejr; vi er glade for alt den sne, der
kommer til de næste dage, men det er bestemt også
en udfordring at navigere i bjergene i de forhold.
42