SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 44
ISNKSI PT IORUART II N
OG
N
til bilen.
Vi valgte i fællesskab en hytte, som både lå relativt let tilgængeligt og højt, og uden at vi bevægede os ud i en tur,
hvor gletschertouring var i spil. Og så var det en hytte, som
jeg havde fået anbefalet af to østrigske skiführer kollegaer.
Vinteren var en sæson med nedbørsmængder noget under
gennemsnittet. Turen var planlagt måneder i forvejen, og
vi havde et par dage ekstra, for at være lidt fleksible. Vi
ramte et heldigt vejrvindue med sne, før vi ankom og på
dagen, hvor turen gik op mod hytten, og sol de dage vi var i
hytten. Nogle af de bedste sneforhold jeg kørte den sæson
i Østrig.
Lavinefaren var på trin to ud af fem, så vi tog de forholdsregler, som skal tages med det risikoniveau. Da det stadig
var tidligt på sæsonen, var snedækket ikke særlig tykt, selv
med det relativt store snefald. Vi ledte efter lommer med
ekstra sne for at få de bedste runs og for at passe på vores
udstyr. Derfor foregik skiløbet på bjergsider vendende fra
nordøst til sydøst på grund af en stærk vestenvind.
Vores fokus var primært på at lægge et godt ski-touringspor og prioriterede samme stejlhed og så få retningsændringer som muligt, som terrænet tillader. Forudseenhed
g jorde, at vi kunne lægge et imaginært spor og skabe en
mere kraftbesparende tur op, hvilket giver mulighed for
flere runs på en dag.
Vi var desuden særligt opmærksomme på at få nok at
spise. Ved skitouring forbrændes en del kalorier, men når
kroppen også skal bruge energi på at holde varmen i løbet
af aftenen og natten, så skal der virkelig mange kalorier
til. Og så var jeg særligt opmærksom på at sørge for, at
når der skiftes mellem skiløb og skitouring, at få reguleret
mængden af tøjlag. Når vi først begyndte at gå opad med
for meget tøj på, så kom sveden og vådt tøj betyder, at vi
fryser senere.
Projektet lærte mig, hvor stor en del af oplevelsen, der handler om alt andet end skiløb og skitouring. Noget jeg gerne
vil formidle mere. Og jeg blev bekræftet i noget jeg længe
har sagt; skiløb er en individuel sportsgren, men det har
sjældent ret stor værdi, hvis det ikke deles det med nogen.
GUIDNINGEN
VICTOR
NIEWALD
Alder: 24 / Rolle i projektet: GUIDE
Turen tager udgangspunkt i målet Gamskarkogel-Hütte
(Badgasteiner Hütte), som ligger mellem Bad Hofgastein,
Grossarl og Hüttschlag i Østrig. Hytten ligger i 2.465
meters højde på toppen af Gamskarkogel.
Selve turen startede ved parkeringspladsen Hinterfeld
i Hüttschlag i 1.150 meters højde. Herfra langs skovvejen til Oberharbachalm, hvorfra det går langs en markeret vandresti det sidste stykke gennem skoven. Idet vi
kommer ud af skoven og over trægrænsen begynder de
sidste 400 højdemeter, som er de mest udfordrene op
mod Gamskarkogel. Anden dag udforskede vi de østligt
og sydøstligt vendte sider af Gamskarkoge, og på tredjedagen havde vi en stor plan om Frauenkogel i solopgang på
en østvendt side. Fjerde dag var retur med alt oppakning
44