SKITUR 2025/2026 - Magasin - Side 8
FORORD
I UKENDT
TERRÆN
Å
rets udgivelse markerer et jubilæum. For et halvt
årti siden sendte vi vores første magasin på gaden
som Langrendmagasinet. Siden da kom fjeldski til i
2022, og fra 2023 skiftede vi navn til SKITUR og omfavnede
nu alt skiløb med fokus på turoplevelse og løs hæl.
for eksempel besøge et velkendt resort - og rejse på
dagsture lidt længere ud i fjeldet, prøve kræfter med at
sove i en ubemandet hytte på bjerget - måske bare en
enkelt nat, kaste dig ud i langrend for første gang - selvom
du er voksen, skifte bilen eller flyet ud med tog som transportform, eller måske overlade dig fuldkommen til vejrets
rasen og få en unik skioplevelse i silende regn.
Alle dage har magasinets formål været at skubbe læsernes
grænser mod de nye og anderledes skioplevelser væk fra de
traditionelle pister og spor, uanset om det er, når sneen falder i Danmark eller i udlandet. Fra da mange af os under de
snefyldte corona-år genopfandt glæden ved langrend herhjemme til nu at opleve en årrække, hvor turskiløb, og det at
komme væk fra turistmasserne og ud i naturen, langsomt får
mere og mere fokus hos skiklubber og rejsebureauer samt
blandt brands og skidestinationer.
Vi håber derfor, at du i årets SKITUR også til denne vinter
vil finde inspiration til at prøve noget nyt med et par ski
under fødderne. Et magasin, der som forrige år, ikke er
en erstatning for tidligere udgivelser, men fortsat bygger
ovenpå og kan læses som et samlet opslagsværk på nu
over 500 sider.
Rigtig god fornøjelse ud i det ukendte.
I år skubber vi atter på, for at du til vinter kan komme ud af din
comfort zone og prøve noget nyt. Ikke nødvendigvis noget
radikalt nyt men bare at stikke snuden lidt frem i det ukendte;
Marie-Louise Andreassen &
Alexander Vissing
8